Hos Loppe & Co. sker al handel her fra siden eller fra vores "showroom". Vi har ikke mulighed for at sende varer med fragt/post i dagligdagen, så købte varer skal afhentes på vores adresse. Det vil være muligt at aftale levering af små varer på strækningen mellem Græsted og Lyngby i hverdagene.
Du bestiller varen ved hjælp af bestillingsformularen, som er linket op på hver enkelt vare. Du udfylder formularen og sender den. Vi kontakter dig hurtigst muligt efter modtagelse af din bestilling for nærmere aftale om afhentning/levering. Betaling skal ske ved afhentning/levering og vi modtager kun Mobile Pay eller bankoverførsel. Ved bankoverførsel skal beløbet være registreret på vores konto, inden varen afleveres/leveres. Du modtager faktura på dit køb. Vi gør opmærksom på, at vi gør brug af brugtmomsordningen, hvorfor der ikke fremgår momsbeløb på fakturaen for de varer, som er brugte. Der kan således ikke fradrages moms af købet, såfremt du måtte have mulighed for det.
Hjemmesiden bliver løbende opdateret når en vare er reserveret. En vare vil være angivet som reserveret indtil den er afhentet og betalt. Såfremt en vare står angivet som reserveret, er du naturligvis fortsat velkommen til at skrive/ringe til os - det sker jo indimellem at en handel bliver annulleret.
Fortrydelsesret.
Når du køber en vare via hjemmesiden, har du som forbruger 14 dages fortrydelsesret, og du har ret til at få dit fulde beløb tilbage. Varer der evt. tilkøbes fra vores "showroom", er der ingen fortrydelsesret på, da du har haft mulighed for at se varen inden køb. Ønsker du at returnere en vare, som du har købt via hjemmesiden, skal du selv betale eventuelle omkostninger forbundet med returnering. Det er vigtigt at varen returneres i samme stand, som du modtog den, hvorfor varen skal pakkes forsvarligt ind ved evt. forsendelse. Bliver varen beskadiget under forsendelse, kan købet ikke fortrydes, da vi ikke har mulighed for - og ej heller ønsker - at sælge en beskadiget vare. Du skal oplyse os om, at varen er på vej retur til os. Når varen er modtaget retur i ubeskadiget stand, tilbageføres det fulde beløb via bankoverførsel eller Mobile Pay.
Reklamationsret.
Du har som forbruger 2 års reklamationsret ifølge lovgivning - dette gælder også for brugte varer. Hvis du ønsker at reklamere over en vare, beder vi dig være opmærksom på, at varen kan være tusse gammel, og der vil som oftest forekomme slidtage, skrammer, ridser, afslag, afskallinger, ormehuller, skævheder, buler, rust m.v., hvorfor varen absolut ikke kan forventes at være som ny. Dette beder vi dig tage i betragtning, inden du reklamerer. Vi forbeholder os naturligvis ret til at afvise din reklamation, såfremt varen går i stykker som følge af forkert ibrugtagning og håndtering.